H.C. Andersens brevveksling med Lucie og B.S. Ingemann

H.C. Andersens (1805-1875) brevveksling med B.S. Ingemann (1789-1862) og hustruen Lucie (1792-1862) er en af eventyrdigterens sidste store korrespondancer, som nu udgives i sin helhed.Den er ikke alene en vigtig kilde til forstaelse af savel Andersens som Ingemanns liv og forfattterskab, men bidrager ogsa til belysning af den danske guldalderkulturs historie.Korrespondancens 392 bevarede breve spaender over mere end 45 ar fra 1820 til 1867 - fra H.C. Andersen som fattig og ukendt opsoger Ingemann i Kobenhavn, til han beretter om udnaevnelsen til aeresborger i Odense kort for Lucie Ingemanns dod.Brevvekslingen viser Ingemanns store betydning for den unge Andersen som serios litteraer kritiker og vejleder og den afslorer, hvordan rollerne senere til en vis grad byttes om.Sidst, men ikke mindst vidner den om den menneskelighed og forstaelse hos Lucie og B.S.Ingemann, som Andersen altid satte sa stor pris pa. Den bekraefter til fulde sandheden af H.C. Andersens karakteristik af Ingemann i Mit Livs Eventyr, at de begge var "Mennesker i hvis Omgivelser, man ligesom bliver bedre; det Bittre og hele Verden faaer en Solglands, der udgaar fra det hyggelige Hjem".